Følgende praktiske oplysninger og vilkår gælder for alle selskaber som afholdes hos os.

 

Selskabssamtale:
Ønsker du at komme forbi til en selskabssamtale i restauranten skal dette aftales på forhånd via mail info@restaurantsejlklubben.com Inden du kommer bør du have læst alle praktiske oplysninger samt gjort dig nogle tankerne om hvilket arrangement du ønsker samt menu.

 

Vigtigt om lokaler på Restaurant Sejlklubben:
Ved reservation af vores lokaler til selskaber vil grupper på 36 personer eller derunder få tildelt ét lokale, mens selskaber med flere end 36 gæster vil få tildelt to lokaler. Vores lokaler er indrettet med fokus på komfortable siddepladser, som passer til det bookede antal gæster. De er ikke beregnet til stor bevægelsesplads, men til at skabe en hyggelig og intim atmosfære med siddepladser til alle. Vi anbefaler derfor, at man planlægger arrangementet med dette i tankerne, så alle kan få en behagelig oplevelse. Det er muligt at tilkøbe et ekstra lokale, hvor prisen afhænger af tid og sæson.

 

Depositum:
Forhåndsreservationen er endelig bekræftet når reservationsgebyret på 2500,- er indbetalt, senest 3 dage efter modtagelse af kontrakt. Beløbet fratrækkes den endelige regning, men refunderes ikke ved annullering af selskabet.

 

Minimumsbetaling:
For alle selskaber i eget lokale med lukket dør gælder følgende: Ved reservation til selskaber på 36 gæster eller derunder opkræves minimumsbetaling for 20 voksenkuverter. Ved reservation til selskaber på 37-60 gæster opkræves minimumsbetaling for 40 voksenkuverter. Ved selskaber på mere end 60 gæster opkræves minimumsbetaling for 55 voksenkuverter.

 

Selskabskontrakt:
Når detaljerne om arrangementet er på plads modtager du via mail en selskabskontrakt med information om indbetaling af depositum samt detaljer for din reservation. Din reservation er først gyldig når depositum er overført.

 

Parkering:
Vi tilbyder gratis parkering lige til døren.


Afregning:
Skal ske efter selskabets afslutning medmindre andet er aftalt på forhånd. Ved fremsendelse af faktura tillægges et gebyr på 39kr.


Opdækning med friske blomster og hvide duge:
Kan tilkøbes for 25,- pr kuvert.


Bordplan, bordkort og pynt:
Bordplan laves i samarbejde mellem vært og personale.
Bordkort og pynt er vært selv ansvarlig for. Der afsættes maksimalt 30 min. hertil. Overskrides denne tidsramme, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til ekstra personaleomkostninger. Det er ikke tilladt at medbringe konfetti eller konfetti lignende pynt i restauranten.


Gaver:
Vi opsætter gavebord efter aftale. Gaver og andre
værdigenstande der opbevares i lokaler eller garderobe er på
eget ansvar.


Musik:
Restauranten sørger for hyggelig baggrundsmusik i højtalerne.
Alt andet skal ske efter aftale med personale.


Småkager og kager:
Vært er velkommen til selv at medbringe småkager og speciale
kager (fx dåbs- og bryllupskage). Vi opkræver blot 10,- pr
kuvert til at dække restaurantens udgifter til servietter og
service.


Hensyn:
Hvis der i selskabet er en eller flere gæster med allergener og/
eller diætpræferencer, skal vi informeres herom senest 7 dage
inden selskabet afholdes for at imødekomme dette på bedste
vis.


Rygning:
Det er ikke tilladt at ryge indendørs eller på vores overdækkede
terrasse mod fjorden. Vi henviser til vores terrasse mod
Toldbodgade eller vores flise-terrasse mod fjorden.